17-02-1997

Tanker om socialisme

Grenaa Blad logo

Jeg kunne ikke drømme om at bruge penge på et eksemplar af Dagbladet Djursland, hvorfor jeg ikke havde »fornøjelsen« af at læse Allan Christensens indlæg: Jeg er bekymret«. Men en venlig sjæl har tilsendt et udklip, derfor min sene reaktion på Allan Christensens indlæg i »Djursland«:

Jeg forstår godt Allan Christensen er bekymret. Der er helt naturligt, når man bekender sig til socialismen, og A.C. forstår virkelig på glimrende vis at bekræfte mine påstande om, at socialisme er indbegrebet på korruption, nepotisme, stillingsbesættelser af ukvalificerede, -hvis eneste »kvalifikation« er den røde partibog. At socialismen bruges, på anders bekostning, til at skaffe sig selv privilegier, at gå fremmedes ærinder og tvinge de danske til at betale regningen, at knuse ethvert initiativ den enkelte forsøger, fordi socialismen docerer: Vi skal alle være lige, den dovne skal nyde godt af den flittiges indsats, og den klogeste ikke bør være klogere end den dummeste, for at undgå, at den dovne og dumme ikke skal føle sig »Jeg« -svag eller »Samspilsret. Flid lønner sig ikke i den socialistiske verden, for den flittige får ikke lov til at nyde frugten af sin egen indsats. Den frarøves ham for, at i fællesskabets navn, at blive fordelt mellem de fremmede og »samspilsramte«!

Derfor er jeg ikke mindre bekymret end A.C. over, at vi har en socialistisk styret regering. Klarsynethed er ejheller socialisternes »varemærke«, det er A.C. også et glimrende eksempel på: Alle disse dårlige egenskaber A.C. fremfører i sit indlæg og de personer han snærer dem af på, har jo netop dette tilfælles, at personerne bekender sig til den socialistiske ideologi! -Hvorfor han så fremdrager MIT navn forstår jeg ikke, for enhver der læser de lokale blade har da forhåbentligt for længst fundet ud af, at jeg på det nærmeste afskyr socialismen, - men altså åbentbart ikke A.C!

A.C., hvorfor i alverden skulle jeg stille op til byrådet i Grenaa? -Hvorfor stiller du ikke selv op? Næh jeg kender udmærket din type, der stemmer blankt, som derved - undlader at tage stilling, -undlader gennem en blank stemme at tage et »medansvar« - men tilgengæld angriber de mennesker der af den ene eller anden politiske observans tør tage stilling - selv i et begrænset politisk »udvalg«, men til gengæld hyler på og angriber forhold, man end ikke selv tør tage stilling til, ja så ville dansk politik og danske politikere sikkert se meget bedre ud. Så kunne der udføres et stykke ærligt og redeligt politisk arbejde, og så nåede vi sikkert også så vidt, at hæderlige og redelige mennesker fik lyst til at tage aktiv del i dansk politik, hvad enten det drejer sig om kommunal, amts eller statspolitik! Det burde den gode Allan Christensen udi Trustrup tænke lidt over, inden han tillader sig at angribe de mennesker og hvad de står for - men meget bekvemt ikke har mod eller format til selv at tage stilling til!

Og hvad for så vidt angår A.C.’s drøm om en tværsocialistisk liste, finders en sådan jo allerede: Enhedslisten er jo et sammenrend af fallerede kommunister, SF’ere, KAP’ere, Venstresocialister og andet socialistisk »affald«, men denne »Enhedsliste« kan A.C. jo heller ikke bruge! Hvad vil A.C. egentligt politisk? Kunne han ikke indledningsvis begynde med at finde et politisk ståsted, før han angriber mennesker, der har afklaret disse forhold? A.C.’s indlæg fortæller mere om hans egen politiske uverderhæftighed, end det han forsøger at skyde andre i skoene, - herunder undertegnede!


Tekst og musik

Jens Jensen

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000