17-02-1997

Dancenter Spår: Stor feriesæson i vente

Grenaa Blad logo

Kun to måneder efter det store 1997-katalog på 900 sider er udsendt til rejsebureauer og kunder kan det konstateres, at interessen for et ferieophold i et dansk hus fortsat er stort - ikke mindst er der stadig voksende interesse for ferieophold i august, oplyser distriktschef Poul Petersen, DanCenter Djursland.

»Kataloget er meget overskueligt opdelt i syv geografiske områder, således at det er hurtigt og let at finde netop husene har i området, der hører til nogle af de mest efterspurgte i DanCenters store sortiment«, oplyser Poul Petersen.

»På grund af den store forhåndsinteresse kan vi imidlertid forudse, at vi i den kommende sommer får brug for endnu flere feriehuse her i området. Den stigende efterspørgsel betyder, at vi ikke mindst står og mangler gode, traditionelle familiesommerhuse i juli og august. Også disse huse vil blive markedsført professionelt i hele Nordeuropa, idet vi i foråret udgiver såvel et tillægskatalog og som noget nyt et faxkatalog.«

Alle nye huse præsenteres nu straks på fax med foto og beskrivelse. De tyske rejsebureauer har på deres bookingbillede fra DanCenter en rubrik, som de blot skal udfylde med deres faxnummer - og omgående kommer en beskrivelse med foto af det ønskede hus på faxen. »Familien kan fortsat sagtens holde 14 dages ferie - for eksembel i de første to uger af skoleferien - og dernæst leje huset ud i resten af sommersæsonen. Det kan give en god lejeindtægt, der kun beskattes meget begrænset«, siger han.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000