10-02-1997 |
|
Beruset og arrig kvinde sparkede butiksrude itu |
![]() |
Ved 22-tiden fredag den 31. januar begik en 30-årig kvinde hærværk mod en forretning på Søndergade i Grenaa. I fuld- og arrigskab sparkede hun en butiksrude i stykker. Det skal dog nævnes, at det ikke var forretningen hun var gal på, og at det ikke var hendes hensigt at knuse ruden med sparket. Politiet blev ikke desto mindre tilkaldt, og den 30-årige kvinde blev anholdt. Først måtte hun dog en tur omkring skadestuen på sygehuset, idet hun havde pådraget sig en mindre håndskade. Der venter hende et retsligt efterspil.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000