10-02-1997 |
|
- Nej til lavprisvarehuse og ja til erhvervsforvaltninger og udvalg hos kommunerne på Djursland! |
![]() |
Formanden for Djurslands HandelsudvalgFormanden for Djurslands Handelsudvalg, der dækker samtlige 14 handelsstandsforeninger på Djursland, skotøjshandler Peder Svenstrup, Grenaa, afleverede en beretning på udvalgets årsmøde den 29. januar på Udannelses Center Auning, hvor han blandt andet langede ud efter kommunalpolitikerne på Djursland med henvisning til, at erhvervspolitikken efter formandens mening underprioriteres på diverse rådhuse. Formanden tilkendegav også, at lavprisvarehusene var én af hovedårsagerne til, at butiksdøden fortsat huserer med stor kraft, og at man i Djurslands Handelsudvalg derfor meget gerne ser, at Djursland forskånes for disse »betonpaladser«.
På positivsiden kunne han notere sig, at 1996 blev året, hvor handelssamarbejdet på Djursland blev udbygget med etableringen af Djurslands Handelsudvalg som paraplyorganisation for de 14 handelsstandsforeninger på Djursland.
- Vi har lært hinanden godt at kende, og vore meninger vækker genklang, når vi kommer med dem. 1996 var også et år, der på forskellig vis gav mange udfordringer og dermed meget arbejde. Men det er nu engang bøvlet, der gør det sjovt at drive forretning. Vi mærkede også, at der kom større købekraft i befolkningen. Det er helt afgjort noget, som vi har kunnet registrere på Djursland, og som selvfølgelig tæller i den positive retning, sagde Peder Svenstrup, hvorpå han kommenterede nogle tal på negativsiden - nemlig den omstændighed, at et nettotal på 616 butikker forsvandt i 1996. Østjylland er ét af de hårdest ramte områder på den front med et nettotab på 125 butikker, og Peder Svenstrup er ikke et sekund i tvivl om årsagen til de mange »døde butikker«.
- Det er lavprisvarehusene, der er hovedårsag til butiksdøden. Vi er enige i konklusionerne fra den rapport, som Foreningen for Bedre Butiksmilø har udgivet, hvori der står, at lavprisvarehusene også betyder arbejdsløshed, forurening og dårligere vilkår for de ældre. Servicen forsvinder og udvalget bliver mindre. Undersøgelsen har også vist, at prisen på eksempelvis fødevarer ikke nødvendigvis bliver lavere i et varehus/storcenter, sagde Peder Svenstrup, og fortsatte_
- Vi er da heller ikke i tvivl om, at bymidte og detailhandel hører sammen. Her på Djursland ønsker vi ikke at se ét eller to betonpaladser med diverse indkøbsmuligheder placeret midt i naturen, samtidig med, at det levende butiksmiljø i vore byer bliver ramt af de sorte pletter, der kommer, når ruderne i de lukkede butikker males over. Butikkerne, kunderne og det levende handelsliv skal ske i de midtby-områder, hvor det altid har eksisteret, fastslog Peder Svenstrup.
Mangel på lokal- politisk opbakningManglende lokalpolitisk opbakning til handelserhvervet, er et andet problem set med formandens øjne.
- De politiske planlæggere betragter slet ikke detailhandelen som et erhverv, trods det, at vi samlet har den største beskæftigelse i området. Vi ønsker, at kommunerne skal være mere bevidste om den udvikling og erkende, at detailhandelen er et erhverv. Også på Djursland, sagde Peder Svenstrup, og havde derpå et helt konkret forslag til, hvordan den kommunale opbakning kunne styrkes.
- Det er en gåde, hvordan man i de forskellige kommuner og på de enkelte rådhuse har en socialforvaltning, en teknisk forvaltning, en skoleforvaltning med videre. Men ingen steder findes der en erhvervsforvaltning. Erhvervspolitikken klares i almindelighed ved, at der ansættes en erhvervschef, og kommunen køber noget jord, der udlægges til erhvervsformål. Groft sagt er det i dag den kommunale erhvervs-politik - også på Djursland. Der bør være en et erhvervsudvalg på linie med de andre kommunale udvalg. Dette udvalg bør støttes af en egentlig erhvervsforvaltning for at yde service til erhvervslivet og til at styre og planlægge udviklingen i samarbejde med de lokale erhvervsorganisationer. Hvis man mener det alvorligt med en erhvervschef, må vedkommende placeres i kommunen som en forvaltningschef på lige fod med de andre chefer og med samme kompetence. Det er ikke nok at have en erhvervschef som en stabsfunktion, der ofte alene har til formål at afstive borgmesterens »erhvervsvenlige« image, sagde Peder Svenstrup blandt andet.
Opbakning til lokal lufthavnHan sluttede sin beretning med at udtrykke opbakning til lufthavnen i Tirstrup.
- Lufthavnen i Tirstrup er god nok. Bare den bliver benyttet og positivt behandlet - også af det stor-erhvervsliv, som af én eller anden grund i denne sag ikke vil støtte den billigste og mest naturlige løsning på flytrafikken til og fra Østjylland. Når vi taler trafik, skal også omfartsvejen i Ebeltoft nævnes - eller rettere manglen på samme. Det kan ikke være rigtigt, at den største turistby i hele området i sommerperioden nærmest er ét stort trafikkaos, fordi politikerne ikke kan tage sig sammen til at få anlagt en vej, der kan tage færgetrafikken, sagde han afslutningsvis.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000