Tak til
 







  
13/08 2008

25 års jubilæum

Teamleder Peter Thomsen, Baslandvej 12, 8586 Ørum Djurs kan fredag den 15. august 2008 fejre sit 25 års jubilæum hos SCA Packaging Grenaa.


Peter Thomsen startede på det daværende Danapak i 1983, hvor han var operatør på virksomhedens daværende bølgepapmaskine. I 1995 blev Peter udnævnt til maskinfører på bølgepapmaskinen. Og da SCA købte virksomheden i 1998 blev Peter udnævnt til værkfører i papafdelingen, hvor han igennem sit engagement og store viden om papir og papproduktion har været forgangsmand i udviklingen af virksomhedens bølgepap produktion.
I forbindelse med indførelse af team struktur i Divisionen i 2007 blev Peter Thomsen Teamleder for et team bestående af 3 maskiner. Her har Peter ansvaret for udvikling af teamet samt implementering af Lean i hans ansvarsområde.
I alle årene har Peter Thomsen været en god og stabil medarbejder, og han er velanset og respekteret af alle for sin dygtige og seriøse indsats. Fritiden bruger Peter på sit fritidslandbrug og sine sportsheste.
Fra SCA Packaging ønsker man Peter Thomsen et stort tillykke med jubilæet.
Jubilæet fejres med reception hos SCA Packaging Grenaa, Åstrupvej 30, 8500 Grenaa, fredag den 15. august 2008 kl. 10.00 - 11.30, hvor alle, der måtte ønske det, kan medvirke til at give jubilaren en festlig dag.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam