Norddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ældrerådsformanden i Norddjurs fylder rundt

Formanden for Ældrerådet i Norddjurs Kommune, Svend Erik Christiansen, kan den 5. juni 2008 fejre sin 70 års fødselsdag.


Svend Erik Christiansen har med stor flid og interesse varetaget sit ældrerådsarbejde, først som formand for Ældrerådet i Grenaa Kommune, og efterfølgende via kommunesammenlægningen for Norddjurs Kommune. De svage ældre har haft ham som en god talsmand overfor kommunale instanser, og de seneste nedskæringer har berørt ham meget, netop som plejeboligområdet var i stor fremgang med leve-/ bomiljøer i kommunen. Han er med i den politiske styregruppe omkring ældrebolighandlingsplanen, der nu planlægger nybyggeri af nye plejeboliger til igangsættelse i 2009.
Svend Erik Christiansen er forhenværende skattechef i Grenaa indtil han gik på pension i 2002 efter i alt 47 års kommunal tjeneste, der begyndte som elev i Sundby-Hvorup Kommune, hvorfra han rykkede til Vadum Kommune og efter 2 år til Aalborg Kommunes Skattevæsen. Fra 1970 til 2002 var han ansat ved Grenaa Kommunes skatteforvaltning. De første 14 år som souschef, og de sidste 18 år som skattechef.
I tre år var han medlem af Skattechefforeningens kredsbestyrelse, og blev benyttet som underviser og foredragsholder omkring skatteregler og lovgivning. I de godt 38 år som borger i Grenaa, er det blevet til mange tillidsposter udenfor det kommunale virke. Han har således i 8 år været formand for skolenævnet ved Vestre Skole. I 15 år var han kredsleder i Beredskabsforbundet og samtidig medlem af Beredskabskommissionen. I sin fritid er han og hustruen Ruth kendte som medlemmer af Grenaa Koret i mere end 20 år, og i flere år medlem af Grenaa Amatørteaters operetteforestillinger. Han er medlem af Grenaa Blæserne og FJAS-Husorkester, hvor han spiller slagtøj.
I fem år har Svend Erik Christiansen prøvet kræfter med journalistikken som ferieafløser for redaktøren her på Grenaa Bladet, Henrik Dolmer, og han har her fået rig lejlighed til at udnytte sine evner til at formulere sig klart i både skrift og tale.
Konditionen holdes ved lige med bowling, gymnastik, svømning, seniordans og stavgang.
Ægteparret har 3 børn, der bor i henholdsvis Glesborg, Grenaa og på Frederiksberg, samt 3 børnebørn. Fødselsdagen fejres privat med familie og venner.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam