Norddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sejr til GBK’s 1. hold

På hjemmebane i Østre Hallen i Grenaa lørdag den 29. oktober var såvel Grenaa Badminton Klubs 1. som 2. hold i kamp.

Kvalifikationsrækken kæmpede sig til en kneben sejr på 7-6 over Viby 4, og det løbende kampresultat var ret spændende, idet begge hold skiftedes til at vinde, således at det stod 5-5 før de 3 sidste herredoubler. Her trak Grenaa det længste strå i 2 af dem. Anden herredouble med Tonni Jørgensen og Klaus Nybo måtte ud i 3 sæt.
2. holdet i Serie 3 tabte til Vejlby-Risskov 3 med 3-5, hvilket hovedsageligt skyldtes, at Grenaa-holdet ikke kunne stille med damer, så udgangspunktet var 3 tabte kampe, men de resterende 5 kampe endte dog med 3-2 til GBK.
Træner Sune Gavnholt var glad for den tiltrængte sejr i kvalifikationsrækken, omend den var lille og derfor kun gav 2 point. Det giver ikke desto mindre optimisme til næste kamp, som spilles på udebane den 12. november mod Skødstrup. Alle gjorde en god indsats og fidustrolden gik til Ole K. Andersen.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam