Grenaa Bladet: Søndag den 3. oktober spillede Grenaa Badminton Klubs 1. hold i Danmarksserien ude mod Team Herning, som lige er rykket ned fra 3. division. Resultatet blev 7-6 til Herning.
Der var ellers stor optimisme hos GBK-spillerne fra start og den bevaredes selvom det efter 10 kampe stod 5-5, for de 3 herredoubler plejer at være sikre sejre, men denne gang gik det ikke som forventet.
Kun Søren Worm og Jannik Laursen trak stikket hjem.
Træner Søren Friis udtrykte skuffelse over resultatet, men det var tætte kampe hele vejen igennem, og trods hjemtagelsen af kun det ene point, som resultatet giver, så ligger GBK dog stadig på en 2. plads i turneringen.
Søren Worm fik tildelt fidustrolden for sin suveræne indsats.
Holdets næste kamp bliver hjemme i Østre Hallen mod Beder-Malling lørdag den 23. oktober kl. 15.00.
Kilde: Grenaa Bladet
//