Norddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Syv nye modstandere til Grenaa IF i Danmarksserien

Grenaa IF's førstehold i fodbold får syv nye modstandere i Danmarksserien, når den nye sæson indledes midt i august. Og GIF slipper for lange køreture til Fyn, idet alle klubber i puljen er fra Jylland.

Af Mogens Q. Sloth

De syv nye modstandere, GIF får, er følgende: Holstebro, der er nedrykker fra 2. division, og følgende klubber, som er rykket op fra Kvalifikationsrækken eller Jyllandsserien: Tjørring ved Herning, Fredericia KFUM, Lindholm fra Aalborg, Odder, Aabyhøj og Aalborg Freja.
De seks øvrige modstandere, som GIF også mødte i den forløbne sæson, er: Haderslev, Horsens (Superliga-reserver), Silkeborg, Vejle (Superliga-reserver), Viborg og Aarhus Fremad.

Nu tre puljer med 14 klubber i hver
Danmarksserien omfatter nu i alt 42 klubber, fordelt på tre puljer med 14 klubber i hver, og GIF er kommet i pulje 3. Tidligere var der 32 klubber, fordelt på to puljer med 16 hold i hver. Udvidelsen af Danmarksserien blev vedtaget på Dansk Boldspil Unions repræsentantskabsmøde i februar, hvor det også blev besluttet at nedlægge Kvalifikationsrækken (mellem Danmarksserien og Jyllandsserien).
Udvidelsen af Danmarksserien til tre puljer har medført det glædelige for Grenaa IF, at klubben slipper for lange køreture til Fyn, og dermed skulle udgifterne til transport til udekampene blive noget mindre. Klubber som Otterup, Middelfart samt B 1909 og B 1913 fra Odense er kommet i en anden pulje.

Første kamp 16. august
Med kun 14 hold i hver pulje kommer GIF til at spille fire færre turneringskampe i den kommende sæson - 26 mod tidligere 30.
Den nye turnering indledes lørdag 16. august, hvor GIF på udebane møder Silkeborg, og den første hjemmmekamp er lørdag 23. august mod Fredericia KFUM. I efterårssæsonen har GIF syv udekampe og seks hjemmekampe, og efterårets sidste kamp er lørdag 8. november på udebane mod Odder.
Forårsturneringen begynder lørdag 4. april, hvor GIF har hjemmebane mod Silkeborg, og GIF har syv hjemmekampe i foråret. Sæsonens sidste kamp er lørdag 20. juni, hvor GIF hjemme møder Odder.

SÃ¥dan er programmet:
GIF's program i sin helhed ser sådan ud:
Lørdag 16. august: Silkeborg-GIF.
Lørdag 23. august: GIF-Fredericia KFUM.
Lørdag 30. august: Haderslev-GIF.
Lørdag 6. september: GIF-Viborg.
Lørdag 13. september: Aarhus Fremad-GIF.
Lørdag 20. september: GIF-Vejle.
Lørdag 27. september: Aalborg Freja-GIF.
Lørdag 4. oktober: GIF-Holstebro.
Lørdag 11. oktober: Aabyhøj-GIF.
Lørdag 18. oktober: GIF-Tjørring.
Lørdag 25. oktober: Lindholm-GIF.
Lørdag 1. november: GIF-Horsens.
Lørdag 8. november: Odder-GIF.
Lørdag 4. april: GIF-Silkeborg.
Mandag 13. april (2. påskedag): Fredericia KFUM-GIF.
Lørdag 18. april: GIF-Haderslev.
Lørdag 25. april: Viborg-GIF.
Onsdag 29. april: GIF-Aarhus Fremad.
Lørdag 2. maj: Vejle-GIF.
Lørdag 9. maj: GIF-Aalborg Freja.
Søndag 17. maj: Holstebro-GIF.
Lørdag 23. maj: GIF-Aabyhøj.
Lørdag 30. maj: Tjørring-GIF.
Lørdag 6. juni: GIF-Lindholm.
Lørdag 13. juni: Horsens-GIF.
Lørdag 20. juni: GIF-Odder.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam