Så starter sæsonen igen for Grenaa Sejler Skole. Sejlerskolen hører under Grenaa Sejlklub, der holder til på lystbådehavnen i Grenaa.
– Det er nu den 3. årgang, vi tager hul på efter en flot start i 2006, og en endnu bedre 2. sæson i 2007, siger Søren Jongberg fra Grenaa Sejlklub, og han fortsætter:
– Vi har 2 dejlige både til rådighed for den praktiske undervisning, der starter snart, så der er også plads til den enkelte elev. Kom og vær med lær at sejle af kompetente undervisere, og opleve glæden ved at sejle. Man kan således prøve sejlsporten af inden man eventuelt selv investerer i en båd, slutter Søren Jongberg.
Tilmelding foregår på Grenaa Sejlklubs hjemmeside: www.grenaasejlklub.dk.
Kilde: Grenaa Bladet
sof