Tak til
 






  
05/05 2023

Til minde om Poul Ovesen

Formanden for Grenå Svømmehals Venner døde som tidligere omtalt i week-enden, og det har fået hans gode ven Jens Jensen til at skrive følgende:



”Det var et chok og en smertelig oplevelse mandag morgen at få overbragt den forfærdelige meddelelse, at Poul Ovesen pludselig var afgået ved døden. Det er svært at forstå, at dette enestående menneske ikke længere er iblandt os.
Poul Ovesen var ét af de første mennesker, jeg lærte at kende, da jeg kom til Grenå for 40 år siden, og et mangeårigt venskab blev grundlagt. I de følgende år – bortset fra en periode, hvor vi boede på Sjælland – var Poul Ovesen en hyppig og meget værdsat gæst i vort hjem. Poul Ovesen visitter kunne ofte trække langt ud på aftenen, hvor han øste gavmildt af sit enorme vid. Vi havde en fællesinteresse: 2. Verdenskrig og besættelsestiden i Danmark. Og når først samtalen kom i gang, løb tiden ofte fra os, og vi nåede langt ud på de små timer. Det var berigende og underholdende at være i selskab med ham.
Jeg kom på Hav- og Kystskolen i Bønnerup sammen med Poul Ovesen. Æren for, at jeg fuldførte og fik eksamensbevis fra Hav- og Kystskolen, kan udelukkende tilskrives ham!
Når vi var i felten på Hav- og Kystskolen, delte vi altid logi, og han var i høj grad medvirkende til at gøre turene udbytterige og udholdelige, samtidig sørgede han altid for, at skolens image udad blev respekteret, hvor vi kom. Han var en enestående repræsentant for Hav- og Kystskolen.
Poul Ovesen var en institution i Grenå. Alle hans venner vil være enige med mig i, at hans alt for tidlige død er et chok, der næsten ikke er til at komme over. Dét tomrum, han efterlader blandt os, bliver svært at leve med, ikke mindst for hans nærmeste familie, der har mistet et helt enestående menneske: en fader, en svigerfader og en morfar, og for os andre en helt enestående ven, der aldrig vil blive glemt.
Æret være Poul Ovesens minde.”

Kilde: Skrevet af Jens Jensen fra Grenå i Randers Amtsavis d. 4. november

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam