Niels Jørgen Bregendahl, Skovsvinget 23, Grenaa, fyldte 60 år den 18. april. Han er født og opvokset i Grenaa. Han er udlært i det daværende Andelsbanken i Grenaa. Karrieren fortsatte hos Dansk-Norsk Kvælstoffabrik og en HD i Regnskab førte senere til ledende stillinger som økonomidirektør hos Thorfisk i to omgange og ind imellem hos Danisco Paper i Grenaa.
I sin fritid har Niels Jørgen Bregendahl blandt andet været medvirkende til etablering af Grenaa Tennisfond, der har stået for opførelsen af Grenaa Tennishal. Han var bestyrelsesmedlem fra fondens start i 1988 og indtil år 2000. De sidste 15 år har Niels Jørgen Bregendahl drevet sit eget konsulentfirma, BSG Consult, med speciale i virksomhedsledelse, økonomistyring og informationsteknologi. Her er viden og erfaring stillet til rådighed for mindre og mellemstore, primært østjyske virksomheder på konsulentbasis eller som bestyrelsesmedlem.
Kilde: Grenaa Bladet
sof