En ansat på sygehuset i Randers/Grenå har i dag skrevet følgende opråb til de ansvarlige politikere om snart at skabe nogle forhold for både personale og patienter, som er til at leve med:
”Jeg har en drøm om at møde på arbejde, hvor alle patienter har mulighed for at være på en sengestue. Jeg har en drøm om, at alle medarbejdere har fået en kop formiddagskaffe og frokost, inden de går hjem. Jeg har en drøm om, at sygeplejerskerne ikke har tre kvarters overarbejde efter en aftenvagt for at kunne dokumentere, hvilken medicin der er givet, hvordan patienternes mobilisering er forløbet, hvem der haft kvalme og derfor ikke har spist ret meget.
Men lige nu ser min og mine kollegers hverdag meget anderledes ud: der er en belægningsprocent på ca. 120 siden nytår. Patienterne ligger ofte i dagligstuen – ja helt op til 4 personer – eller i rum, som ikke er beregnet til senge, eller på gangen. Nogle gange får patienterne medicin med en times forsinkelse. Andre patienter får ikke dén hjælp, de har brug for til at blive vasket. Informationer bliver givet, mens sygeplejersken næsten er halvvejs ude af døren. Sygeplejersker går hjem med dårlig samvittighed, fordi patienterne ikke er plejet godt nok. Stress er blevet en del af hverdagen, og derfor er vores sygefravær nu også over otte procent. Vi, medarbejdere og ledere, har råbt op om forholdene i mere end et halvt år – men det bliver ikke bedre.
Så derfor har jeg stadig en drøm, som ikke nødvendigvis kræver verdensfred og venskab mellem racer. Men en drøm om en hverdag på ortopædkirurgisk sengeafsnit, Regionshospital Randers, som ikke gør mine kolleger syge og hvor der er velbehandlede samt tilfredse patienter.”
Kilde: Ved sygeplejerske Lisbeth Reuss-Schmidt fra Regionshospital Randers/Grenå i Amtsavisen d. 6/10.
/Bjarke & Rex.