Norddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Musikforestillingen "Clara - Indre Stemmer" opføres i Kulturministeriet i Ebeltoft torsdag d. 31/7 kl. 19.30

Anmelderrost musikforestilling om Robert og Clara Schumann baseret på hendes breve. Monolog for 1 skuespillerinde og 3 musikere Af Karl Aage Rasmussen og musik af Robert Schumann. Musikforestillingen er åbningskoncert på festivalen "I Djurs og Mols".


Musikforestillingen, Clara - Indre Stemmer.
Forestillingen former sig som en monolog af Clara Schumann, hustru til en af romantikkens største komponister og selv komponist og pianist af betydeligt format, som oplever et sandt mareridt, da hendes mand Robert bliver sindssyg og dør.

Kun 37 år - enke, mor til 7 og kunstnerinde - forsøger hun at generobre sig selv og frigøre sig fra tidens fastlåste kvindebillede. Og hun ser fortid og nutid i øjnene med både sorg, realitetssans og humor.

3 musikere indgår i den usædvanlige monolog som en dramatisk del af Claras kamp. Pianist, violinist og cellist tolker musikken, der lever i hende og bliver væsentlige medspillere som del af hendes erindringsrum. Især Robert Schumanns musik gennemryster Clara på vej til erkendelse. Hun kan vælge at lytte, men også afbryde den. Musikken som både hjælper og modstander.

Rollen som Clara tolkes af den store tyske, men også dansktalende skuespillerinde Katrin Weisser - i kammermusikalsk fascinerende samspil med et af Skandinaviens førende ensembler: Jalina-trioen (Søren Rastogi, og de Århus-fødte søstre Janne og Line Fredens).

I Djurs og Mols finder sted for 4. gang i år med 8 førsteklasses koncerter på spændende scener i området mellem d. 31/7 og 5/8 2014.

Arrangør:
Foreningen Klassiske Koncerter - i Djurs og Mols
Moltkesvej 53, 1. tv.
2000 Frederiksberg
Tlf: 26361978
www.klassiske-koncerter.dk

Entré: 100 kr.

Det er hér dét sker:
Kulturministeriet - Ebeltoft Kulturhus
Nørre Allé 4
8400 Ebeltoft
Tlf: 86340033 / 22626431
www.ebeltoftkulturhus.dk

Kilde: Kulturministeriet i Ebeltoft.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam