Norddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Rasmus Nøhr med band giver koncert i Pavillonen i Grenaa lørdag d. 12/4 kl. 20 - med mulighed for showplatte kl. 18

Rasmus Nøhr har for nylig udgivet albummet Retursekund. Rasmus har i en del år ligget helt fremme på livescenerne og er en mand der godt kan lide at komme på landevejen og møde sit publikum. Der bliver altid fortalt små anekdoter, som efterlader publikum med et smil på læben, eftertænksomme og i højt humør. - Det er Sød Musik, Sommer i Europa og Retursekund plus mange flere af Rasmus Nøhrs sange, som publikum vil få en fantastisk aften i selskab med. Hans selvbetitlede debutplade blev umiddelbart ikke en stor salgssucces, da det kun tilbragte fire uger på hitlisten fra 2004-05. Albummet var med til at slå hans navn fast i folks bevidsthed, især med sangen "Det glade pizzabud", der var en duet med sangerinden Ida Corr. Tre år efter udgivelsen modtog albummet guld for 15.000 solgte eksemplarer.


Rasmus Nøhr.
Med albummet Lykkelig smutning (2006) blev hans navn kendt blandt bredere kredse, især hjulpet på vej af hittet "Sommer i Europa". Albummet lå højt placeret på salgslisten i mange uger (med højeste placering som nummer fire), og endte med at modtage platin for 30.000 solgte eksemplarer.
Albummet blev desuden nomineret til årets popudgivelse ved Danish Music Awards 2007. I 2006 blev dokumentarfilmen Mig og dig om Nøhr og vejen til succes produceret af Max Kestner. Rasmus Nøhr udsendte i 2008 sit tredje studiealbum, I stedet for en tatovering. Albummet debuterede på hitlistens syvendeplads. I 2010 udkom albummet Fra kæreste til grin, der har modtaget guld for 10.000 solgte eksemplarer. Året efter udkom opsamlingsalbummet Samlesæt Vol. 1 - bedste sange 2000-2010. Albummet gik ind som nummer fem på hitlisten, og har modtaget guld for 10.000 solgte eksemplarer. I 2013 udkom som allerede nævnt Rasmus Nøhrs femte studiealbum, Retursekund. Albummet debuterede som nummer 10 på hitlisten.
Flere husker måske også Rasmus Nøhr fra programmer som Toppen af Poppen og Vild med dans.

Entré:
Billetpris i forsalg er 200 kr., mens den på aftenen er 235 kr.

Mulighed for showplatte kl. 18:
Marinered sild med karrysalat, Fiskefilet med remulade, Mørbradbouef med bløde løg og surt, Skinke med italiensk salat, Brie med peberfrugt, Brød og smør.
En showplatte koster 132 kr.

Det er hér dét sker:
I hele kulturhuset
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
Mail: kulturhuset@pavillonen.dk
Web: www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam