Norddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bogdag i Rønde med foredrag af Leif Davidsen

Der bliver både noget for læsehestene og for dem, der nøjes med en god bog i ferien, når Syddjurs Bibliotek for første gang afholder Bogdag lørdag d. 25. oktober på Rønde Bibliotek.

Inspirationen og den gode bog er i centrum på Bogdagen, der henvender sig til alle, der kan lide en god bog. Og så kommer Leif Davidsen forbi og fortæller om sit forfatterskab og om sin nyeste bog, der udkom for blot få uger siden.

Programmet starter kl. 10 med et tempofyldt ’bogshow’ leveret af Eva Becker fra Randers Bibliotek. Hun præsenterer et godt overblik over tidens nyere bogtitler ”valgt med hjertet”, som hun selv beskriver det, uanset om genren er roman, krimi, faglitteratur, biografi eller andet. Bogpræsentationen varer en time og med kun kort tid til hver bog, bliver der ikke tid til at kede sig.

Efter denne tur over tidens litterære landskab indtages scenen af Jeppe Høgh Andersen fra forlaget Lindhardt og Ringhof. Han præsenterer sæsonens nye og kommende bøger fra forlaget, der rummer noget for enhver smag.

Efter en god frokostpause kommer bogdagens hovednavn, den bogaktuelle forfatter med sans for både storpolitik, farverige persongallerier og en veldrejet historie, Leif Davidsen.
Leif Davidsen er mest kendt som manden fra Rusland, mens det nok er mere ukendt, at USA har betydet meget for hans liv og forfatterskab. Netop den amerikanske inspiration får man et godt indtryk af i hans nyeste bog Steinbecks spøgelse. Jagten på en forfatter, Rejseerindringer, der udkom for få uger siden, og som føjer nye og overraskende aspekter til hans forfatterskab.

Leif Davidsen fortæller på Bogdagen både om sin nye bog, men også om sit arbejde som forfatter og om jagten på den hovedperson, der altid er udgangspunktet, når han skal begynde på en ny roman.

Undervejs i programmet skal publikum naturligvis også have noget at spise, og det er derfor muligt forud for arrangementet at bestille en tapasbuffet leveret Café Lauritz i Rønde. Såvel frokost som billet til arrangementet købes på Rønde Bibliotek.


Program for Bogdagen på Rønde Bibliotek lørdag d. 25. oktober
Kl. 10: Eva Beckers ”bogshow”
Kl. 11.15: Jeppe Høgh Andersen fra forlaget Lindhardt og Ringhof
Kl. 12.15: Frokost
Kl. 13.30-15.30: Leif Davidsen

Entré: 195 kr. inkl. frokost / 120 kr. eks. frokost.

Kilde: Syddjurs Bibliotek

Lisbeth Larsen


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam